ksprbgh

De gustibus non est disputandum

Gavemanifest

version 1.3 November 2016

 

Dette manifest vil være mit fundament for håndtering af gaver fremover.

Børn hos venner og i familien er undtaget manifestet.

Jeg giver kun gaver

  • hvis og når der skulle være en gave jeg har lyst til at give
  • hvis og når det er et tidspunkt hvor jeg har lyst til at give

Jeg føler mig fremover

  • ikke forpligtet til at have gaver med til fødselsdage, housewarminger, bryllupper, juleaften eller andre festligheder
  • Ikke forpligtet til at fordele gaver ligeligt

Jeg forventer ikke at få gaver

  • (men modtager dem gerne og med glæde).

Gaver er fantastiske

  • Jeg elsker at få gaver.
  • Jeg elsker at give gaver.
  • Det er ofte lige så god en fornemmelse at give en gave som det er at modtage en.

Gaver skal være givet af lyst

  • Det er ikke sjovt at være tvunget til at give en gave når man ikke kan finde på en god en.
  • Det er ikke sjovt at få en gave man med det samme ved kun er en pligt.
  • Pligtgaver er let genkendelige og føles som spild af både tid og penge.

Baggrund

Mit manifest hjælper forhåbentlig personer i min familie og omgangskreds, der giver eller modtager gaver, med at forstå hvem jeg er og hvad mine mål er. Det viser mine hensigter og midler. Det skulle gerne gøre det nemmere for folk at se meningen med min politik omkring gaver og hvorfor den er nødvendig.

Manifestet giver folk mulighed for at tilslutte sig og være enige (… eller for at være uenige).

Kvalitet og reciprocitet

Man kan blive lige så glad for en hjemmelavet tegning som for en ny bil.

En følelsesmæssig investering kan være lige så betydningsfuld som en monetær.

Gaver har den særlige egenskab, at der kan opstå forlegenhed hvis en gave er meget flot. Eller hvis den ikke opfattes som flot nok.

Gaver skal altså have balance, hvilket betyder:

  • at det ikke er ukompliceret at give en flot gave hvis man har lyst, men også
  • at der kan ligge en implicit forventning om at skulle give tilbage på samme niveau (Reciprocitet).

Juleaddendum

Særligt julen er problematisk.

Jeg savner at spille kort juleaften. Jeg synes for mange af os giver og modtager fjollede gaver uden følelser, men af pligt.

Når hver anden sætning juleaften er "Jamen, det er da aaalt for meget", så er der noget der ikke stemmer.

Og endelig er priserne efterhånden optil og efter jul så vanvittige at det mest af alt er en provokation.

Pengeaddendum

Det er altid skønt at få penge. Giv mig gerne penge. Lad blot være at kalde det for en jule- eller

fødselsdagsgave.

Undtaget for dette er min ordning med jesper :-)